Krypteret kommunikation
Når du kommunikerer med SureSMS Gateway via vores webinterface eller API foregår det via nyeste SSL-kryptering. Dette sikrer at dine kundedata ikke bliver opsnappet af tredjepart.
Bemærk at der hverken er kryptering i email- eller SMS standarderne. Så pas på med hvilke persondata du skriver i SMS-tekster eller via EMAIL2SMS, når du anvender systemet.
Beskyttelse mod tab af data
Vi opbevarer dine kundedata på Amazons data warehouse i Frankfurt. Dette sikrer at dine data ikke kan gå tabt, og at der ikke vil ske afbrydelser i SMS-kommunikationen, hvis en af serverne går ned.
Vi måler automatisk på over 100 datapunkter, og har døgnbemanding med ansvarshavende teknikere, der står parat til at træde i aktion ved uregelmæssigheder. Dette sikrer en oppetid på 99,9%.
Adgangsbegrænsning
Det er kun betroede medarbejdere hos SureSMS, der har ukrypteret adgang til jeres kontaktlister, SMS-skabeloner og gamle SMS-beskeder.
Bemærk at når først en SMS er sendt afsted vil den bevæge sig ukrypteret gennem en eller flere teleselskaber, afhængigt af hvor i verden jeres kontaktpersoner befinder sig, og overføres trådløst fra antenne til mobiltelefon.
Underdatabehandleraftaler
Vi har indgået underdatabehandleraftaler med vores vigtigste leverandører, der specificerer hvordan de må behandle jeres data og sikrer, at de overholder god databehandlingsskik.
Få databehandleraftale (DPA) i dag
Vi har en standard Data Protection Agreement (DPA) klar til afsendelse, som træder i kraft når du har underskrevet og returneret den.
Hvis I hellere vil bruge jeres egen standard DPA kan dette også sagtens lade sig gøre.
Sletning
Du kan selv slette kontaktpersoner og SMS-kommunikation fra systemet, hvorefter de vil blive automatisk slettet fra vores backup efter 30 dage.
Bemærk at SureSMS ikke altid kan se forskel på kunder, der holder en pause med at sende SMS'er eller er holdt helt op med at bruge systemet. Så du må endelig sige til, hvis vi skal hjælpe med fuldstændig sletning af kontaktlister og SMS-kommunikation.
Fortæl os om dine behov!
Bestil et telefonmøde* med Glen Mandsberg, der er ekspert i SMS gateway løsninger og hovedarkitekten bag SureSMS.
Vi er nysgerrige efter at høre om dine behov, og vil altid gerne tage en uforpligtende snak om, hvordan SureSMS kan sikre, at I får succes med jeres SMS strategi.
Vi hjælper også gerne med at udvikle nye integrationer mellem SureSMS og jeres systemer, hvis I ikke selv har de nødvendige udviklere og programmører.
* Du er også meget velkommen til at kontakte os
via chatfunktionen i nederste højre hjørne